Angst
Hvis du er angst eller lider af angstanfald, så ved du, at det hæmmer dig i at leve livet fuldt ud. Angsten kan ovenikøbet være selvforstærkende. Det sker på den måde, at du er angst for, hvornår angsten igen melder sig. Søger du en effektiv behandling af angst, er hypnose mod angst måske noget for dig.
Og endelig kan angst sætte sig som fysiske symptomer så som stivhed i muskler og led, spiseforstyrrelser o.m.a.
Behandlig af angst sker effektivt med hypnose
Angst er vores vigtigste følelse i forhold til at beskytte os selv imod fare. Hvis vi ikke havde denne følelse, ville vi som race aldrig have overlevet. Fysisk sker der det ved angst, at kroppen får et ordentligt skud adrenalin, og derved sætter kroppen i alarmberedskab. Den fortæller os, at vi skal tage stilling til, enten at kæmpe, flygte eller ”fryse”. At ”fryse” betyder i denne sammenhæng at forblive i alarmberedskab, uden endnu at have taget stilling til om det er mest hensigtsmæssigt at kæmpe eller stikke af.
Når man lider under angstfølelsen, er det ofte, fordi den er blevet “kronisk”. Dvs. at vi af forskellige psykiske årsager hverken kæmper eller stikker af. Oftest fordi vi har lært ikke at lytte til eller reagere på vores følelser. Vi har bragt os i alarmberedskab.
Det er forholdsvis simpelt at slukke for alarmberedskabet igen. Vi sørger altid for at lære dig dette – allerede i første session.
Alarmberedskab mærkes oftest som hurtige og overfladiske vejrtrækninger, højt blodtryk og deraf hjertebanken, varme og derfor sved mm.
Man kan være angst for mange forskellige ting. Angst for at dø, at blive forladt eller at miste, angst for at flyve, angst for angsten, samt angst for alle mulige ting, dyr eller fænomener, som store pladser, hvepse, uvejr ol.
Alarmberedskab er en tilstand, som vi kun skal være i for en kort stund, da den er meget slidsom for kroppen, sindet og vores energi og så begrænser den os på en lang række områder fx hindrer den os i at indlære nyt, i at lave nuancerede handlestrategier osv.
Mennesker der oplever, at angsten fylder på en uhensigtsmæssig måde i deres liv, er ofte i konstant alarmberedskab med deraf følgende træthed, udmattet hed, ked af det hed, manglende koncentration og hukommelse osv. Eller den kan sætte sig i kroppen, som fysiske symptomer bl.a. forhøjet blodtryk, stivhed i muskler og led, spiseforstyrrelser m.fl.
Angst skyldes ofte et indlært handlemønster