Eksamensangst
Nogle af de problematikker, vi som hypnoterapeuter oplever at have størst succes at arbejde med, er angstproblematikker, herunder præstations- og eksamensangst.
Det skyldes bl.a. at vi arbejder med angsten, der hvor den er opstået og “ligger”, nemlig i underbevidstheden. Du kender sikkert det, at du godt kan fortælle dig selv igen og igen, at der ikke er nogen grund til at føle angst for f.eks. at præsentere dig selv eller for at gå til eksamen. Men hjertet begynder bare alligevel at hamre derudaf lige så snart din tur nærmer sig.
Dette skyldes bl.a. at disse følelsesmæssige kodninger, der får dit hjerte til at slå og dine hænder til at blive svedige, ligger i underbevidstheden. Og der ligger de godt og gemmer sig. De er kommet ind i dit liv på et tidspunkt, hvor de gerne ville gøre dig opmærksom på noget eller måske pga. en uhensigtsmæssig oplevelse, hvor det så er blevet “lagret” i dit system, og som efterfølgende reagerer med angst. Du har været i alarmberedskab. Og det husker din krop.
Når vi arbejder med hypnose mod præstations-og eksamensangst, så arbejder vi med at fjerne disse uhensigtsmæssige følelsesmæssige kodninger, der ligger i dit system. Således vil du igen kunne præstere, imens din krop forbliver rolig. Samtidig vil du sikkert opleve en øget generel ro og en forbedring af dit selvværd og selvtillid :) Det gør ikke noget vel?