Lavt selvværd
Lavt selvværd sætter mange begrænsninger i hverdagen. Når vi snakker om selvværd, så snakker vi om den holdning, vi har om os selv. Dette gælder også hvordan vi ser os selv som mennesker. Her handler det ikke om at være god til noget bestemt såsom studierne, arbejdet, en sportsgren m.v. Men derimod handler det om at hvile i sig selv og være glad og tilfreds med, hvem man er, og hvad man er for andre.
Uanset hvad man måtte have oplevet i livet af nederlag og fiaskoer har man altså en generel følelse af af, at man er noget værd. Man er noget værd blot ved at være til og ikke pga. ens ydre kvaliteter og det man præsterer eller er god til.
Hvad skyldes lavt selvværd
Lavt selvværd handler om tanken om “ikke at være god nok.” eller “ikke at være ligeså god som alle andre”.
Det kan være i forbindelse med oplevelsen af nederlag i en eller anden forstand. Det kan være en helt automatisk tanke, der bare kører rundt i hovedet på dem. Dette er med til at give en negativ og selvdestruktiv tilværelse. Mennesker, som konstant er forfulgt af denne følelse af ikke at være gode nok, har typisk lidt et utal af nederlag. Dette fører typisk til, at de har mister troen på sig selv.
Det kan betyde, at de også fremover vil opleve nederlag på nederlag. Allerede inden de forsøger at give sig i kast med noget, har de en overbevisning om, at det nok bliver et nederlag. Dette som en følge af alle de tidligere nederlag.
Forventer man, at noget ikke kommer til at gå godt, så ligger det i ens underbevidsthed. Tanken er at det nok ikke kommer til at gå godt. Man vil derfor i mange tilfælde ikke gøre, hvad der egentlig kræves, for at det bliver en succes. Derved opstår der langt flere nederlag, selvom man godt ville kunne gøre det til en succes, hvis man blot troede på sig selv. Det kan være en slags beskyttende mekanisme. “Hvis jeg ikke gør mit bedste, er det jo derfor det ikke lykkes”.